mandag den 12. august 2013

Aktieinvestering - grundforudsætninger for investering i aktier

GRUNDFORUDSÆTNING FOR INVESTERING I AKTIER

Investering i aktier, er at påtage sig en risiko, med det formål at kunne opnå en gevinst. Risikoen i aktier er nu en gang, set over tid, klart højere end for f.eks. obligationer, og naturligvis i endnu højere grad i forhold til kontanter. Helt tilsvarende er muligheden for større gevinster også højere i aktier end i obligationer. Risiko og mulighed følges her hånd i hånd. Jo større risiko man vil løb, jo større gevinst, jo større sikkerhed man vil kræve mod tab, jo mindre gevinst.

Aktier er ikke egnene som investering med mindre man har en vis sum penge. Jeg vil mene, at man absolut ikke skal investere aktier i enkelt selskaber, for mindre end 15.000 kr. per selskab. Under dette beløb, vil handelsomkostningerne blive for høje. Faktisk vil jeg personligt mene at man tilmed skal ganske meget højere op.

Man skal heller ikke lægge alle sine æg i en kurv, så der skal ske en spredning, både på flere forskellige aktier, på obligationer og andre midler, og denne spredning, er det vigtigste. Det kan man læse om under RISIKOPROFIL VED FORSKELLIGE INVESTERINGER.

Her vil jeg koncentrere mig omkring aktier, og det mest basale om aktier og deres muligheder.

Investering i Aktier er ingen raketvidenskab, men omvendt er det heller ikke noget man skal kaste sig ud i, uden enten et rimeligt kendskab til emnet, eller en rådgiver, man helt tør stole på.

Sandheden er, at når aktierne i en længere periode er steget ret konstant, så flyder bladene over med positive meldinger fra fondsbørsen. Aktiekursernes stigning får flere og flere til at melde sig til investering i aktier. Dette sker så typisk for mange, netop på et tidspunkt, hvor aktierne længe er steget, og derfor måske netop er blevet for dyre. Mange går først rigtigt aktivt ind i aktier efter længere tids stigninger hvor mange kan fortælle om flotte gevinster, men da markedet altid går i bølger, så kan det nemt ske, at netop kommer alt for sent ind, hvor aktierne måske netop er for dyre.

Efter nogen tid kommer der så en nedgang. Så falder kurserne på børserne verden over, ofte ganske voldsomt med flere procent om dagen. I begyndelsen klarer de fleste at se på dette, men på et tidspunkt, ofte når børsen er nede med 30% eller mere, så klarer mange det ikke længere, og de sælger deres aktier og søger over mere sikre obligationer. På den måde får man købt for dyrt, og solgt for billigt i mange fald.

I princippet ville man få størst gevinstmulighed hvis man går in i aktierne efter længere tids fald - gerne når de er ved at nå bunden, og ud af dem igen når de efter lang tids stigning har givet en god gevinst. 

Det er bare teori, for i praksis vil det altid vise sig umuligt at ramme de to tidspunkter.

Der er flere forskellige måder at investere i forhold til de svingninger.

For rigtigt mange vil det være klogt at beslutte sig på forhånd for en fast tidshorisont, og med mindre man ved noget, som hele resten af markedet ikke ved om en speciel aktie, så holde fast i den i hele den tidshorisont. Det er langsigtet investering.

Et alternativ er, at man regelmæssigt sælger en del af sine aktier, svarende til den gevinst de har haft, så man beholder den oprindelige investering, men nu bruger gevinsten til at investere blandet, i andre aktier men også i mere sikre obligationer.

Endeligt er der de helt kortsigtede handler - day-trade, som jeg vil mene man skal overlade til rene gamblere. Det er er meget risikofyldt, og dermed er der også mulighed for gode gevinster, men det er helt generelt meget vanskeligt at "slå markedet" - det vil helt enkelt kræve, at man kan forudse kurserne bedre end alle de mange professionelle som handler på aktiemarkedet, og det kan man måske på kort sigt ha held med, men langsigtet er det MEGET vanskeligt.

Lad os kort se lidt på et væsentligt begreb – som er en væsentlig del af aktie forståelsen:

Nøgletallet, kurs/Indre værdi  (K/IV), som udtrykker aktiekursen divideret med virksomhedens egenkapital per aktie.

Kurs imod indre værdi er dermed udtryk for, om en akties kurs på fondsbørsen er højere end selskabets indre værdi eller ikke. Hvis kursen er højere end den indre værdi, bliver  kurs/indreværdi højere end 1.

Helt som standardbetragtning kan man sige, at det alt andet lig, er bedst at købe aktier i selskaber som har en højere indre værdi end aktiekursen giver indtryk af, og det vil sige aktier med en kurs indre værdi der er 1 eller derunder.

Det er dog ganske simplificeret. Aktien kan jo godt ha en kurs der ligger under indre værdi, men årsagen kan f.eks. være, at selskabets resultater det sidste år og måske også, at selskabets egne forudsigelser, taler om vanskeligheder fremover. Det vil smitte af på aktiekursen. Her skal man jo holde fingrene væk. Omvendt kan kursen også være klart højere end selskabets indre værdi. Det kan skyldes forventninger om, at der er skjulte værdier i selskabet, eller forventninger til fremtiden. Der kan man jo med fordel købe en aktie, også selv om kurs / indre værdi er klart over 1

Aktiekurserne er i virkeligheden udtryk for hvad analytikerne mener prisen skal være fremover, og ikke et absolut statisk billede af værdien af selskabet på fondsbørsen lige i dag.

Københavns fondsbørs giver gode oplysninger om dagens aktiekurs, men det er jo i princip kun udtryk for, hvad aktier var værd i går og i dag, men ikke nogen som helst hjælp, til at afgøre om investeringen vil give stigninger eller ikke.

For at man for alvor skal kunne afgøre værdien af aktier, skal man med andre ord sætte sig seriøst ind i virksomhedens regnskaber, dets egne forudsigelser og læse andre analytikeres bedømmelser.

Det kan de færreste privat personer klare for deres egne aktie investeringer. Her vil de fleste være afhængig af gode rådgivere. Med den rigtige plan, kan man undgå at komme ind og ud af aktiemarkedet på de helt forkerte tidspunkter.

Husk først og fremmest at få fastlagt en risikoprofil - f.eks 40% aktier og 60% i obligationer og efterhånden som porteføljen udvikler sig, og fordelingen f.eks. grundet stigende aktiekurser nu hedder 45/55, så sælg aktier så du kommer tilbage til din besluttede risikoprofil.

God vind på markedet

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Risikoprofil - Investering i værdipapirer, hvad skal jeg vælge?

RISIKOPROFIL VED INVESTERING I VÆRDIPAPIRER SOM AKTIER, OBLIGATIONER OG INVESTERINGSFORENINGER.

Den personlige risiko profil er noget af det vigtigste at få besluttet og lagt fast, når man skal beslutte investering i aktier, obligationer, investeringsforeninger og alt andet.

Risikoprofilen er afhængig af flere ting, lad os se på de vigtigste:

Investeringens tidshorisont?
Formål med investeringen?
Kan man tåle at tabe dele af pengene?
Temperament?
Forståelse for komplekse investeringer, eller ønske om simplificering?

Investeringens tidshorisont er meget afgørende. Er der lang tid til man skal bruge pengene, kan man naturligvis investere langsigtet. Her kommer aktier stærkt ind i billedet og kan være en større andel, men præcis hvor stor, afhænger af de andre punkter. Har man en lang tidshorisont og lang tid til pensionen, så bør man også stærkt overveje, om investeringen skal ske i et frit depot eller et pensions-depot.

Formål for investeringen er afgørende. Skal man ha en stabil formue, langsomt voksende eller skal det gå stærkt, med risiko for at det kan gå stærkt begge veje. Er det investering til pension eller senere forbrug? Skal der spares op til fast ejendom? De forskellige formål kan være afgørende for, hvilke investeringer man vil satse på, aktier, obligationer eller andre muligheder.

Kan man tåle at tabe en del af pengene?. Det er klart at ingen ønsker at tabe penge, men inden man kaster sig ud i investering, må man gøre op hvad der sker, hvis markedet falder. Aktier vil generelt give højest afkast set imod obligationer - målt over fulde 10 års perioder. Det betyder bare også, at der inden for en 10 års periode, kan være tale om år med ret store tab. Op mod 50%´s tab på aktier på et enkelt år er faktisk set. Det nytter så ikke, hvis man inden for den afsatte tidshorisont, ikke kan tåle sådanne tab.
Obligationer giver generelt et langt rolige forløb, og mindre udsving end aktier.

Temperament: Ganske afgørende for investeringen er hvilken type menneske man er. Hvis man sover dårligt, hvis bare en mindre del af formuen tabes, skal man forholde sig forsigtigt over for aktier, og enten helt undgå dem, eller i alle fald lade dem være en meget begrænset del af investeringen. Sagen er jo, at mange mennesker går i panik, og vælger at sælge deres aktier, når kurserne i længere tid er faldet, og det kan rent faktisk nemt være det helt rigtige tidspunkt at købe flere aktier i stedet for at sælge!

Forståelse for komplekse investeringer, eller ønske om simplificering?

Aktier er i deres natur mere komplicerede værdipapirer end obligationer. Der er langt flere informationer at holde styr på. Hvis man selv vil stå for sine investeringer, er det vigtigt at gøre op med sig selv, i hvilket omfang man kan,  eller vil, holde sig orienteret på daglig basis.

Langt de fleste banker kan hjælpe med til at fastlægge investerings profilen. Man skal huske, at bankrådgiveren ikke er ens bedste ven eller far, men en person, som ud fra sin viden, skal rådgive om investering i blandt andet aktier og obligationer, men samtidigt er bankrådgiveren ansat af en bank, som i sagens natur lever af at sælge sine tjenester.

Ud fra risikoprofilen som fastlægges, vil man få råd, om hvilken fordeling af aktier, obligationer, kontanter og evt. andre midler, man bør investere sin formue i.

Med i beslutningen må man også vide, om pengene skal investeres for frie – beskattede midler, eller om de skal indbetales til pension og anbringes i pensions depot.

Som fingerpeg i retning af hvor de fleste profiler ender, kan jeg sige, at unge mennesker på 25-35 år  ofte vil finde sig selv i en profil med 60% aktier, 38% obligationer og 2% kontant. Her vil det dog spille kraftigt ind, hvis formålet er at købe hus for investeringen, for så falder tidshorisonten jo til at være det tidspunkt pengene skal være til rådighed for huskøbet.

Tilsvarende profil for en person på 50 år, vil ofte hedde 35% aktier, 63% obligationer og 2% kontant, medens en person der nærmer sig pensionen, og må forventes at skulle bruge pengene inden for overskuelig tid, vil falde til 30% aktier eller mindre, og tilsvarende mere i de mere stabile investerings-objekter.

På internettet findes et antal quiz der kan hjælpe med at fastlægge profilen og rådgive om aktieandelen, obligationsandel, fordelt på aldersgrupper og andet. 

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

tirsdag den 19. marts 2013

Hvis du bliver opsagt - Lidt regler og almene råd



Der er lavet en del undersøgelser af hvordan mennesker generelt reagerer på en opsigelse.

Seriøse psykologiske undersøgelser peger på, at størst traume ligger i at miste et barn eller en ægtefælle. Allerede på en andenplads følger det at miste sit arbejde - før skilsmisse og andre ulykker. Det siger lidt om hvor hårdt det kan ramme psykisk.

Først og fremmest skal man gøre sig klar, at det at blive opsagt ikke skal tages som et personligt nederlag. Det er klart, at jeg mener man skal overveje, om der er noget man skal gøre anderledes i ens næste arbejde, men rigtigt mange opsigelser kommer jo som følge af, at virksomheden skal skære ned, omstrukturerer, outsourcer, og man har intet at bebrejde sig selv.

INDEN man bliver opsagt, er det klogt at være indrettet, så man altid har lidt at falde tilbage på. Jeg anbefaler generelt at man er medlem af en a-kasse, men for mange, også af en faglig organisation, som kan være på ens side hvis der falder en opsigelse, og som kan gøre, at man ikke økonomisk gør i 0 og måske behøver juridisk støtte.

NÅR man opsiges, så er der lige en vigtig regel:

Bevar roen, spørg ind til årsag og eventuelle muligheder, men SKRIV ALDRIG under på, at du godkender årsagen til en opsigelse. Du skal KUN skrive MODTAGET og dit navn på opsigelsen + dato, uden som sådan at godkende indholdet eller begrundelsen.


Mere kan arbejdsgiver ikke kræve, og du skal ha tid til, i ro og mag, selv at gå opsigelsen igennem og få den gennemgået af folk der er på din side, f.eks. din organisation.

BERETTIGET ELLER IKKE BERETTIGET vil så kunne være næste spørgsmål. 

Generelt er der ret brede muligheder for at opsige de personer man som arbejdsgiver finder det bedst for virksomheden at skille sig af med. Der kan være regler i forbindelse med graviditet og andet som man må sætte sig ind i, men generelt er forklaringen, opsagt af økonomiske årsager vanskelig at afvise. Det er vigtigt, at årsagen er tydeligt angivet i alle fald.

Her kan man dog holde øje med, om der straks efter er ansat en ny person i samme job, for så var årsagen jo ikke sand, og der kan falde straf til arbejdsgiveren og gives en kompensation (genansættelse er selvsagt ikke en løsning)

Årsagen er givet en af de ting, man må bruge lidt tid på, og som ens faglige organisation skal granske.

Det er også vigtigt at se, at ens ansættelsesbevis oprindeligt har været korrekt udformet. Har det ikke det, vil der altid falde en kompensation af.

Lad ikke overvejelserne af om ting var berettiget eller ikke, få overtaget hos dig. Det er noget rent praktisk, som det er klogt at overlade til den faglige organisation eller lige vende med nogen man har tillid til, men så er det med at komme videre derudaf.


VARSLER vil afhænge af ansættelsestypen og er oftest angivet i ansættelsesbrevet. Vi kan lige nappe funktionærlovens varsler for denne større gruppe:

  1. Indtil udløbet af den 5. ansættelsesmåned gives 1 måneds varsel
  2. Fra begyndelsen af den 6. måned og indtil udløbet af 2 år og 9 måneders samlet ansættelse skal der gives 3 måneders varsel
  3. Fra år 2 og 10 måneder og frem til udløbet af 5. år og 8 måneders ansættelse giver 4 måneders varsel.
  4. Far 5. år og 9 måneders ansættelse og frem til 8 år og 7 måneders ansættelse er varslet 5 måneder
  5. Herefter har man 6 måneders varsel. De uregelmæssige perioder skyldes, at opsigelses tiden skal regnes med, og f.eks er 8 år og 7 måneders ansættelse plus de 5 måneders varsel, jo netop lig med 9 år ialt.
Opsigelsen skal være afleveret inden udløbet af en måned. Modtages den f.eks 31/1, så tæller det fra 1/2 direkte, men gives den først f.eks. 2/2, så begynder opsigelsesperioden først 1/3.

Ved udregning af ansættelsestiden skal den fulde ansættelse regnes med, herunder elevtid, prøvetid, vikaransættelse med mere, så længe arbejdet har været funktionærarbejde.
Derimod regnes evt. læretid (som ikke funktionær arbejde) eller ikke funktionærlovs bestemt arbejde ikke med.

FERIE - PROVISION O.L UNDER OPSIGELSE:

Pålægges man uberettiget at afholde ferie i opsigelsesperioden skal dette også undersøges, det er helt almindeligt men der kan være faldgrupper. Jeg linker her til RET OG RÅD ADVOKATERS gode gennemgang af dette.

Du vil normalt ha ret til de ekstra indtjeninger du normalt har haft, også i opsigelsesperioden. Det kan specielt være aktuelt hvis du er fritstillet eller suspenderet, hvor provision o.l. som hovedregel vil skulle beregnes ud for gennemsnit af seneste længere periode, ofte 12 måneders provisionsindtjening.


FRITSTILLING

Da det ikke altid er formålstjenligt at have opsagte medarbejdere på arbejdspladsen vælger en del at fritstille en opsagt medarbejder i perioden. 
Der er specielle regler for hvorledes man de første måneder faktisk derved må have dobbelt arbejde og løn, medens man derefter blot vil blive kompenseret, hvis det nye arbejde i opsigelsesperioden giver lavere løn (opfyldning til gamle løn i resten af perioden) Du har loyalitetspligt og må ikke arbejde for konkurrenter. Vil du det, skal du først kontraopsige = selv sige op.

Dette kan du kun hvis du ikke har underskrevet - og bliver kompenseret for, en kunde eller konkurrenceklausul.

SUSPENSATION:

Du kan også blive suspenderet. I så fald skal du ikke arbejde under opsigelsen, men virksomheden kan forlange du skal møde op med dags varsel til at arbejde - og virksomheden skal kunne kontakte dig. 

Også under fritstilling og suspensation gælder regler for hvorledes ferie kan kræves afviklet, se det tidligere link eller tal med din faglige organisation.

1 KONKURRENCEKLAUSUL, 2 KUNDEKLAUSUL OG  3 JOBKLAUSULER

Hver enkelt klausul linker her til Ingeniørforeningen IDA på nettet, da jeg synes de kommer rigtigt godt rundt omkring de tre forhold - Bemærk hver område har eget link,

Generelt bortfalder en konkurrence klausul hvis man bliver opsagt uden selv at ha givet "rimelig anledning" til opsigelsen. Den type klausul er møntet på tilfælde hvor det er dig selv der siger op.
Kundeklausuler og jobklausuler vil derimod forsat være i kraft, medmindre arbejdsgiveren vælger at opsige disse klausuler. Gør arbejdsgiver ikke det, har du ret til en kompensation i den periode klausulen håndhæves, svarende til 50% af din tidligere løn.
Arbejdsgiveren kan dog modregne klausulen i forhold til din nye løn, hvis du alligevel, uden at overtræde klausulen, har fundet andet arbejde som passer til det du er uddannet til eller tidligere har uddannet dig til.
Igen kan det være klogt at koble din faglige organisation på.

BORTVISNING:

Så er vi jo ude hvor det er ekstra ubehageligt. Her mener arbejdsgiveren at kunne påvise du har foretaget dig noget, der berettiger til omgående bortvisning, fyring uden varsel og du risikerer både at skulle betale erstatning og du vil, hvis den anser for berettiget, få karantæne i forhold til dagpenge. Det vil kunne være meget grove loyalitetsbrud, alvorlige seksuelle eller racistiske krænkelser, afsløring af meget vigtige forretninghemmeligheder, eller - "taget af kassen" og tilsvarende grove forhold, der kan udløse en bortvisning.

Også her er det vigtigt at holde hovedet koldt. Få en skriftlig bortvisning med tydelig angivelse af årsagen. Dette er naturligvis også i arbejdsgivers interesse, da uretsmæssigt borvisning også vil koste erstatning den modsatte vej.

Helt generelt vil jeg anbefale, at du på bortvisningens kopi kvitterer med et "modtaget under protest".  Du kan altid siden indse, at den måske var berettiget, men af hensyn til den jurist eller din faglige organisation der skal behandle sagen for dig, er det klogt at have protesteret med det samme. Gå ikke ind i en lang diskussion.

KONKURS HOS ARBEJDSGIVER:

Hvis du i forbindelse med fyring eller under opsigelse oplever ikke at få din løn grundet arbejdsgivers konkurs - så skal dette omgående meddeles til lønmodtagernes garantifond som overtager forpligtelsen. Linket giver muligheder for at forstå regler og kontakte dem.

HVORDAN KOMMER JEG VIDERE 

Helt kort her til slut lidt om at komme videre. Først og fremmest er der ikke nogen der behøver gå helt til bunds. Langt de fleste klarer en periode på dagpenge og langt de fleste kommer i job igen. Vist har vi krise og arbejdsløshed, men der byttes jo ikke desto mindre masser af jobs hver eneste dag. Folk skifter job eller går på pension, og arbejdsgiver står og mangler, så trods arbejdsløshed, er der faktisk mange der får job.

Som nævnt i indledningen, er det for de fleste en alvorlig sag at blive opsagt,, og det er vigtigt at du ikke bare stritter imod dine egne følelser, men accepterer, at det er helt normalt at reagere stærkt, specielt i starten. 

Tal med de som står dig nært om hvordan det er. Det er vanskeligt for mange selv at komme ind på det, men tag det med de personer, du stoler på. Lad endeligt være med at isolere dig

Skriv eventuelt lidt ned for dig selv om hvordan du har det OG om hvordan du vil komme videre. 

Fokuser gerne på, at du jo skal videre. Husk dine egne succesoplevelser.

Pas på dig selv, for når man er såret, er man mere sårbar for nye sår, og giv dig selv lov til lidt pauser fra bekymringen. Gå i bio med dem du har om dig, slå græsset og mal toilettet og hvad du ellers føler kan give lidt luft.

Søg jobs, og lad være med at blive fortvivlet hvis ikke der er bid med det samme, eller hvis alt for mange slet ikke svarer på dine ansøgninger. Skaf hjælp fra andre med at læse dit CV og din ansøgning og lad være med at være for kræsen. Jeg mener ikke at du skal arbejde med noget ikke føles som dig, men det kunne være tiden, at se om der skal lidt ny luft til i alle fald.

God vind med det.

Jeg er ikke juridisk ekspert i opsigelser, og har bare givet mine råd så godt jeg kan, så alt faktuelt bør checkes.



SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

søndag den 17. marts 2013

Aldersopsparing afløser Kapitalpension + nyt om dyrtidspenge

Frem til 2012 har mange benyttet at indbetale til kapitalpension. Loftet har været 46.000 kr i 2012 og indbetalingen har kun givet modregning i bundskatten. Det betyder for mange, at de faktisk kun har haft et fradrag i størrelsesordenen 37%, medens der ved  udbetalingen vil blive trukket 40%

Fra 1/1-2013 er det ikke længere muligt at fratrække indbetalinger til kapitalpension. I 2013 2014 og med enighed mellem SR regeringen, SF og enhedslisten 3/10-2014 også i 2015 - og vil det være muligt at overføre kapitalpensionen til en ny pensionsform, Alderspension.


Dyrtidspenge nu også i spil til hævning med rabat

3/10 2014 enigheden i S, R, SF og Ø betyder, at der også i 2015 åbnes for, at alle over 60 år kan hæve dyrtidsmidlerne der står opsparet, med skatterabat 2,5% så der skal betales 37,5% skat af pengene, mod 40% senere. Denne gang altså ikke som for kapitalpension 2,7% rabat men dog 2,5% rabat.
Det vil snarest blive offentliggjort hvordan det skal gøres rent praktisk, men det står klart, at pengene kan hæves, eller kan overføres og blive stående som beskattet alderspension, når de 37,5% skat er betalt.


ALDERSPENSION - faktisk bedre end gamle kapitalpension:

Alderspension giver ikke som gamle kapitalpension fradrag i skat ved indbetaling, men der er bestemt gode årsag til at indbetale til alderspension. Faktisk er ordningen i mine øjne bedre end den gamle kapitalpension var i alle de senere år.


Lidt konkrete fordele

  • Lavere løbende beskatning i alderspension end frie midler - Ingen skat ved hævning.
  • Alderspension udbetaling betyder ikke modregning i folkepension.
  • Beløb der indestår på alderspension er beskyttet mod kreditorer, hvilket helt specielt for selvstændige erhvervsdrivende kan være en stor fordel.
Årsagen til skats venlighed med den lavere afgift ved overflytning frem for hvis man lader den blive stående, skal naturligvis findes i, at skat derved forventer at få et endog meget stort beløb til rådighed allerede i 2013, hvorefter dette skal anvendes i hovedsag til nedbringelse af udlandsgæld og statens udgifter til renter på denne.

Lad os se lidt nærmere på tingene:


Langt lavere beskatning af af formue i alderspension end i egne frie midler:

Fortjeneste i frie midler som f.eks. obligationer og aktier, beskattes med mellem 27% og 42% - f.eks. obligationer med 36,5%.

Fortjeneste i alderspension beskattes kun med PAL skat som udgør 15,3%.

Over en årrække vil den forskel, kunne være stor. Selv ved en meget lille pensionsopsparing på ialt 200.000 kr vil et sådan beløb give 25.000 kr mere udbetalt fra pension end fra frie midler, og taler vi 1 mio. så vil pensionen betyder over 125.000 kr mere i udbetaling som et rundt snit., på bare 20 år. 
Starter man pensionen tidligt, typisk omkring 30 års alderen, og dermed har langt flere år til pensionsalderen - kan forskellen rent faktisk løbe i flere hundrede tusinde kroner OG vi taler om penge man så får ud uden skat.


Maksimum indbetaling per år per person:

Netop fordi ordningen faktisk er så fordelagtig, er der sat et loft for indbetalingen per år. Loftet ligger for 2014 på 28.100 kr per person. Ægtepar kan således indbetale dobbelt op.


Beskatning og fremførelse af tab:

Beskatning sker årligt af forskellen mellem sidste års indestående og nye års indestående - minus de indbetalinger der er foretaget.

Har der været tab på ordningen frem føres negativ PAL skat evigt til modregning i kommende gevinster.

Eneste negative punkt ved alderspension i den forbindelse er, at ved ophør af ordningen, betaler staten kun ind til ordningen i form af for megen betalt PAL skat, 5 år tilbage.


Indbetaling og administration:

Kan som nævnt ske med 28.100 kr per person i 2014 værdier - og der kan indbetales privat eller via arbejdsgiver når det passer under året.

Jeg vil anbefale man som udgangspunkt selv adminstrerer sin alderspension ved at anbringe den i et simpelt alderspensionsdepot i et pengeinstitut. Her kan pengene stå kontant eller man kan investere dem i obligationer, aktier eller investeringsforeninger, herunder også en række foreninger indrettet netop til pension.

Alternativt har mange forsikringsselskaber og pensionsselskaber afdelinger for alderspension, men ofte vil det være mere fordelagtigt selv at administrere ordningen ved forsigtige investeringer. Ønsker man at være fri for at tænke på investering, kan pensionsselskaber dog være en fin løsning.

Det er tilladt at forsætte indbetaling på pensionen, selv efter man er påbegyndt en evt. udbetaling.

Betal ikke for meget (mere end de 28.100 kr per år/person) - da det vil udløse en afgift. Har man betalt for meget, kan det overskydende dog om ønsket, overføres til ratepension eller livrente.


Udbetaling:

Alderspension kan tidligst udbetales når man har nået sin almindelige pensionsalder (folkepensions alder)

Der er dog den undtagelse, at ordninger der stammer fra gamle kapitalpensionsordninger fra før 1/5-2007 stadigt kan udbetales som oprindeligt aftalt, typisk fra man er fyldt 60 år.

Der er dog en række andre forhold der kan udløse udbetaling, nemlig

  • Hvis man har fået godkendt nedsættelse af funktionsevne/arbejdsevne/erhvervsevne
  • Første gang får udbetaling efter at være blevet ramt af en livstruende sygdom (dokumentér sygdommen først)
  • Er afgået ved døden hvor beløbet altid indgår i boet og udbetales arvinger
  • Får en udbetaling i overensstemmelse med udlodning til en fraskilt eller frasepareret ægtefælle i forbindelse med bodeling, separation eller skilsmisse. 
Tal altid med pengeinstitut eller pensionsselskab inden hævning før pensionsalderen.

Pensionen skal senest udbetales 15 år efter man har opnået pensionsalder


Eksisterende kapitalpensioner bør ofte overflyttes til alderspension, da man får skatterabat:

Administrerer man selv sin kapitalpension, så bør man generelt altid inden udgangen af 2014 ha overflyttet sin kapitalpension til alderspension.

For ordninger der administreres i pensionselskaber, bør man altid få konkret rådgivning, da disse ordninger kan ha rente garantier tilknyttet, og disse garantier kan bortfalde ved overflytning.

Ved overflytningen slipper man med en lavere afgift end hvis man ikke vælger at overflytte den. Overordnet spares 2,7% af værdien der står op kapitalpensionen - se skemaet til forståelse af denne rabat



Afgift, hvis man overfører i 2013
Afgift, hvis du ikke overfører og hæver pensionen efter 2014 (i høring overvejes pt forlængelse af 2013 muligheden til 2014 også, men overfør i 2013 er mit råd
Kapital­pensions indbetalinger fra 1/1-1980 og frem til omlægningen samt pensionens afkast fra samme dato
37,3%
40%
Værdien af ordningen per 31/12-1979
23,31%
25%
Værdien af ordningen før 1/1-1972.
0%
0%

Der vil kunne være et gebyr på omlægningen af kapitalpension til alderspension, og dette gebyr kan svinge fra pensionskasse eller bank og det bør man tage med i betragtning, da det i visse tilfælde kunne være så højt, af fordelen spises op af gebyret (tommelfingerregel: Gebyret må ikke være over 2,7% af depotet.)


Afgiftsfri ved hævning:

Der kommer ikke afgift eller skat på alderspensionen når den hæves, efter man har nået sin efterlønsalder.


Hævning før tid:

Hæver man alderspension inden pensionsalderen, skal man betale en afgift på 20% til staten med mindre det kan godtgøres at man varigt har mistet erhvervsevnen, fået bevilget førtidspension eller at man er ramt af en livstruende sygdom. Har man indbetalt for meget kan man vælge at overføre det overskydende til en ratepension hvorved afgiften vil blive nedsat til 4%

Til sammenligning er afgiften til staten for 2013 sat til 49,84% ( fra 2014 52%) hvis man hæver en kapitalpension før efterlønsalderen.


Tænk på evt. modregning i efterløn hvis ikke man venter med efterløn til 2 års reglen er opfyldt (2 år efter man kunne være gået på efterløn:

Modregning i efterløn er kun aktuel for de som har konverteret gamle kapitalpensioner om til alderspension, da alle andre jo først kan få alderspension fra folkepensions-alderen.

Der vil ske modregning i efterløn hvis man påbegynder efterløn inden man har haft beviset i 2 år (har arbejdet de første to år man har haft ret til efterløn). Modregningen sker i forhold til depotværdien, og modregningen i kroner og øre er næsten den samme, uanset man lader pengene stå i kapitalpension eller lader dem afgiftsberigtige, idet modregningsprocenten bare stiger i forhold til det lavere beløb der står efter omlægning til alderspension. 

Overordnet set, er det meget tvivlsomt om alderspension betaler sig hvis man går på efterløn fra starten men godt nok hvis man venter til 2 års reglen er opfyldt


Ratepension og livrente ofte bedre for personer der betaler topskat.

For indtægter der ligger oppe i topskatte niveau, bør man afgjort istedet overveje ratepension hvor loftet idag er 50.000 samlet fra arbejdsgiver og egen indbetaling - eller livrente, som en del selskaber efterhånden har forfinet, så de ligger meget tæt op af ratepension hvad fordele angår, og hvor der ikke er loft over indbetalingerne. Livrenten er mere kompleks og det er et område man skal bruge tid på at sætte sig ind i, men afgjort en mulighed for mange i topskatteområdet


Lidt ekstra for selvstændige - ophørende ordninger med mulighed for større indbetalinger:

For selvstændige skal blot nævnes at der findes et par lovbestemte muligheder som vil kunne være under udfasning - ophørspension beskrevet fint HER AF BDO og en mulighed for fradrag af op til 30% af overskuddet - beskrevet HER AF BDO

Jeg er ikke pensionsekspert men videregiver bare min bedste viden om emnet indsamlet for mine egne formål, så jeg alt bør checkes og jeg påtager mig ikke noget rådgiver ansvar

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK FOR MANGE RÅD TIL IVÆRKSÆTTERE




samt Facebook råd og  Google+ 

Kan man "snyde" topskatten?

ET INDLÆG OM DEN FORHADTE TOPSKAT:

Kan man fakturere sin arbejdsgiver sin løn, og lægge den i virksomhedsskatteordning eller selskab?

Mange spørgsmål på div. fora handler om, hvordan man bedst kan undgå topskat - evt ved at have indtægten i firmaform. Lad mig først sige, at firmaform ikke er noget man kan eller skal overveje, hvis man rent faktisk er lønmodtager. Det er ikke lovligt bare at fakturere sin løn til arbejdsgiveren. DETTE LINK kan forklare om det forhold.

Det vil fremgå, at der er regler for, hvornår man er lønmodtager, honorarmodtager eller hvornår ens arbejdsgiver SKAL indberette A.skat.
Der er desværre ikke ret meget man som person kan gøre for helt at undgå topskat. Det man kan, er evt. at udskyde problemet. 
Bruger man pensions indbetalinger, kan man jo ofte vente med at få pengene ud, til man tjener så meget mindre, at man ikke til den tid kommer over topskattegrænsen.


Stigende topskattegrænse hjælper

Det kan også være godt at vide, at skattereformen giver forhøjelse i topskattegrænsen. Det løser jo for nogle en del af problemet


Indtægt før AMBIndtægt efter AMB
2012423.800 kr.389.900 kr.
2013457.600 kr.421.000 kr.
2022507.600 kr.467.000 kr.

HVIS man driver personlig virksomhed og ikke er ansat, så kan man med virksomhedsskatteordning fordele sin indtægt over flere år, og hæve op til topskat hvert år:

Med virksomheds ordningen - SE DETTE LINK VSO KAN man udskyde topskatten så man kun betaler virksomhedsskat - men det fungerer jo kun hvis man har svingende indtægt, så der er andre år man kan tage pengene ud til noget der ikke giver topskat. Ellers opbygger man jo en kapital som, når den komme ud, vil udløse topskat og hvem ved hvad fremtiden bringer for topskatten, den kan være højere om xx år og der kan være kommet millionærskat til (Frankrig som eksempel og DK var jo også i nærheden)

Formueskat kan blive genindført - en stor indtægt på et senere tidspunkt kan betyde mindre pension fra det offentlige, måske den en gang bliver 0 for folk med indtjening eller formue over xxxx - i forhold til pensioner er der udligningsskat som skal medvirke til at tage noget af fordelen ved forrige nedsættelses af topskatten bort fra pensioner indbetalt med fradrag - så - alt kan ske fremover. 


Ved at drive virksomhed i selskab frem for som personlig virksomhed, kan topskatte grænsen øges:

Hvis din topskat kommer som følge af overskud i personlig virksomhed, kan du vælge at drive det som selskab.
Derved får du på udgiftssiden en tvunget arbejdsskadeforsikring på ca 1300 kr og en større arbejde/udgift til årsberetning - men du kan så udbetale udbytte til dig selv som ejer.

Udbytte skal som udgangspunkt besluttes på en generalforsamling og må kun udbetales af frie midler = generelt af midler der er betalt selskabsskat af (2014:24,5%)

Du kan så hæve udbytte op til 49.200 per ægtefælle - til 27% udbytte skat. De 24,5% selskabsskat og 27% udbytteskat af resten, svarer ganske meget til de ca 44% skat du betaler op til topskatten. Du kan derved skyde topskatten 49.200 kr op som enlig og 2 x 49.200 kr op hvis du er gift

Indbetaling til pension er stadigt et godt bud:

Pension er vel det bedste bud her - Der kan idag tegnes livrenter i f.eks. Nordea som er opbygget så de i realiteten fungerer meget tæt på de gamle ratepensioner - Lotteri elementet med levealderen er kraftigt nedsat og kan tages helt bort. Ved opsparing i pension beskattes man af formuetilvæksten med PAL skat på 15,3% hvilket er lavere end hvis midlerne står som frie midler og deri kan ligge en egentlig besparelse. Der er ikke grænse for årlig indbetaling, og tager man den ud i pensionsalderen så det årlige beløb er under topskat - ligger der en besparelse og ikke bare en udskydelse - men lever man - for ellers var det jo bedre at ha haft det sjovt inden.

Konverter alle kapitalpension til alderspension og spar penge i 2015 senest:

Den gamle kapitalpension kan for 2013 konverteres til alderspension mod betaling af afgift på 37,3% mod ellers senere fremover 40%. 
Alle bør efter min mening konvertere alle ratepensioner til alderspension - og man kan faktisk stadigt med fordel indbetale 27.600 kr på alderspension per år, da beskatning af tilvæksten der også kun sker med 15,3% - og der er så ikke yderligere beskatning ved hævning.
Det spares fra de 15,3;% og op til mellem 27% og 42% som er skatten i frie midler. 

Ellers ikke rigtigt effektive måder at undgå topskat men dog lidt om hvordan man bedst gør i virksomhed og selskab:

Tilbage står, at der ikke er skattefrie investeringer som lemper i topskatten ud over udskydelser og jeg ser samme problematik i et ApS - for vist kan pengene stå uhævede som ved VSO men,- hvad der genereres af opsparet overskud, kan man jo ikke få sine fingre i, uden at skulle betale skat, og igen vil det beløb jo bare vokse (forhåbentligt) og skatten formentlig så tilmed kunne blive større - med mindre man tror, at man i DK om føje år vil kunne hæve store lønninger eller gevinster til lavere topskat end man kan i år. 


Selvstændige: Hæv løn op til topskat - dernæst udbytte op til lav udbytteskat

For at begrænse topskat i et forløb over flere år, bør man, hvor det er muligt, hæve løn op til topskattegrænsen hvert år. I VSO personlig virksomhed vil man altid få modregnet den betalte acconto skat når man hæver næste år, så her opstår ikke yderligere problemer. 

I selskaber som ApS, IVS, A/S f.eks, er problemet, at man ikke vil få modregnet den betalte selskabsskat på 25% i løn man hæver senere år.
Her er det vigtigt, at man hvor muligt, altid hæver løn op til topskat. Uanset om man har gjort det eller ej, så betales der selskabsskat (2014 24,5%) af det overskud der står tilbage.

Hvis man så ikke har overskud næste år, men likvidt hæver sin løn med de penge der stod fra sidste års overskud, så skal man starte med at tage udbytte op til 49.200 (2014 grænse) per person og det dobbelt for ægtepar der ikke har andet udbytte. Herved kommer "man" samlet af med først 25% og så 27% af resten, og det vil svare ganske til det man ville komme af med ved at betale almindelige bundskat på ialt ca 44%

Hernæst kan man tage løn, op til topskattegrænsen - eller man kan forsætte med udbytte. Tager man løn over topskat - eller udbytte ud over den lave grænse på 49.200 (2014) så bliver resultatet ganske meget det samme.
Betalt selskabsskat 24% og udbytteskat over lav grænse på 42% rammer nemlig samlet ganske meget samme % som man vil komme af med i topskat.
Husk man lægger ikke de to % sammen. Først 24% og så 42% af resten - giver ca 56%

Skat på gevinst/tab ved salg af anparter i selskaber:

Sidste mulige løsning i selskabsform er  kapitalgevinst ved salg, men den vil jo også være så høj - at man ryger i topskat med alt ud over bundgrænsen for gevinst ved aktieindkomst.¨

Her betaler man naturligvis kun aktieindkomstskat af gevinsten. Har man investeret 50.000 kr og får 60.000 ud ved salg, så er det kun de 10.000 der beskattes som aktieindkomst

Tilsvarende får man fradrag i aktieindkomst for et evt tab, så får man 0 kr ved lukning, så kan de investerede, f.eks. 50.000 kr, fratrækkes som tab i aktieindkomst, og har man ikke anden aktieindkomst at modregne i, modregnes denne - til samme værdi som aktieindkomst skat, i den øvrige skat.


Topskatten har været langt højere, hvis det kan være en trøst.

Jeg husker min egen topskat har været oppe i nærheden af 70% og der til betalte man formueskat på 1% af al formue, hus, sommerhus, virksomhed og hvad ved jeg.

Alt i alt slipper man trods alt billigere idag, og man skal måske bare glæde sig over, at tjene så godt at man fortjener topskat og indse, at egentligt legale måder, for her i landet at anbringe pengene i ly for topskat, er meget begrænsede. Man kan skyde den - men desværre ikke rigtigt "snyde" den med andet end pensionsindbetalinger. 

Jeg er ikke revisor eller skatterådgiver, så alle råd gives helt uden ansvarspådragelse

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK FOR MANGE RÅD TIL IVÆRKSÆTTERE

samt Facebook råd og  Google+ 


mandag den 4. marts 2013

Beskatning af værdipapirer - selvangivelsen

EN KORT GENNEMGANG AF NOGLE AF DE MEST BENYTTEDE RUBRIKKER I ÅRSOPGØRELSEN - SAMT LIDT RÅD TIL HVORDAN MAN KAN HÅNDTERE MEST MULIG AKTIEINDKOMST TIL 27% (se under rubrik 66)

Rubrik 30

Er til angivelse af gevinst og tab på investeringsbeviser i minimusudloddende obligationsbaserede foreninger Bemærk at det er obligationsbaserede og således ikke for aktiebasede foreninger, som skal i rubrik 38


Rubrik 31

Her vises rente indtægter fra obligationer og bank, samt personers kapital indkomst fra udlodning fra obligationsbaserede investeringsforeninger og pantebreve i depot. Normalt der der fuld indberetning hvert år fra ens depotførende bank, og man skal blot kontrollere, at tallet stemmer med ens egne opgørelser  eller bankens årlige oversigt. 

Da skatten af kapitalindkomsten jo kun trækkes i det omfang man forskudsregistrerer korrekt, er dette naturligvis vigtigt hvis man vil undgå ekstraskat.

Renten af kapitalindkomst er pt 42%

Rubrik 32


Til gevinst og tab op obligationer handlet på et reguleret marked. Det drejer sig her om obligationer købt efter 26/1-2010 - obligationer købt inden denne dato har skattefri gevinst og tab kan ikke fradrages, forudsat de på købstidspunktet opfyldte kravet til mindste rente og de er købt for egne frie midler. Banken kan oplyse om dette konkret normalt

Siden 1. januar 2011 har det været et krav at skat er blevet gjort opmærksom på køb af obligationer, hvis disse skal kunne give tabsfradrag. Dette vil normalt ske helt automatisk via banken

Rubrik 34

Benyttes til angivelse af udbytte fra investeringsforeninger o.l. hvor der ER tilbageholdt udbytteskat. Desværre er der banker der opgiver disse tal sammen med de renter der skal i rubik 31, så man skal være opmærksom på dette. Ofte vil der i totalen I bankens årsopgørelse ske det, at disse papirers udbytte står sammen med alm. kapitalindkomst, så vær opmærksom på denne deling. Den vil dog normalt også altid være korrekt indberettet fra bank til skat, så oftest vil denne rubrik give sig selv.

Rubrik 38

Er til angivelse af netto gevinst for lagerbeskattede værdipapirer - garantioblikationer, aktie-indeksbasede o.l. Er der netto tab, fremføres det for de obligationsbasede i rubrik 85 med netto tallet og for de aktiebaserede i rubrik 86

Rubrik 42

Renteudgifter fra bank og pantebreve i depot

Rubrik 61

Udbytte af danske børsnoterede aktier fra danske depoter samt fra visse investeringsforeninger - Igen er det banken der står for indberetning og det vil normalt være en kontrolsag at stemme af, at det der står i bankens årsopgørelse stemmer med denne rubrik -men hvis ikke skat kender den korrekte indgangsværdi i deres system, er det vigtigt at være opmærksom på dette

Rubrik 66

Gevinster og tab fra aktier der er optaget på et reguleret marked og på omsættelige udloddende aktiebaserede og akkumulerende investeringsforeninger (ikke investerings selskaber) Banken sørger generelt for denne indberetning, men hvis ikke skat kender den korrekte indgangsværdi i deres system, er det vigtigt at være opmærksom på dette

Rubrikkene 61 og 66 udgør aktieindkomsten og beskattes med 27% op til kr 48,300 for enlige og det dobbelte - 96,600 for ægtepar. Beløb over dette beskattes i 2013 med 42%

Har man en del aktier er det et godt råd hvert år i december at kontrollere sin beholdning. Se hvad man evt har fået i udbytte skat allerede, og for ægtepar - så se om der er aktier der kan sælges og hvor GEVINSTEN sammen med de udbytter man måtte ha fået, kan holde sig under de 96.600 (48.300 for enlige). I så fald regner man lige ud hvor mange aktier man kan sælge op til grænsen - og sælger dem hvorved man indkasserer gevinsten til kun 27% skat.
Det er en fast rutine hvert år - optimer skatten ved at sælge så meget som muligt op til grænsen lige inden 31/12 - og tror man stadigt på selskabet så køber man dem bare igen 2/1 året efter.

Rubrik 85 og 86

Er til angivelse af akkumuleret tab på indekserede foreninger f.eks, aktie, råvare, valuta indekserede garantiobligationer med hovedstolsgaranti. Rubrik 86 til de klart aktiebaserede, 85 til resten. Banken skal oplyse hvad der hører til hvad og vil normalt altid komme med årsopgørelse. Det er det akkumulerede tab der skrives her og tabet giver ikke fradrag, men modregnes i gevinst på tilsvarende papirtype og når det kommer op i samlet gevinst, opgives denne i rubrik 38. Link til garanti-invest forklarer på fin vis om de papirer der hører til i denne gruppe

Til slut kan bemærkes for selskaber, at aktier der ejes som portefølje aktier i et selskab bliver lagerbeskattede - værdi primo - ultimo - gevinst og tab hvert år mener jeg - se side 13 her for loven siden 2009 - dog med en undtagelses mulighed for unoterede aktier ejet af et selskab. Bemærk vi taler portefølje aktier - investeringsobjekter - og i dette korte afsnit jo altså selskaber dermed generelt lagerbeskatter deres papirbeholdninger - men her skal man generelt tage sin revisor med ind,

I det hele taget er jeg ikke uddannet skattespecialist, og har blot udarbejdet dette ud fra mine egne notater og erfaringer gennem årene, i håb om at det med lidt overskuelighed kan hjælpe, MEN - intet her kan være ansvarspådragende, og jeg vil råde til at dobbeltchecke - f.eks. hos skat

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK FOR MANGE RÅD TIL IVÆRKSÆTTERE

samt Facebook råd og  Google+