Aldersopsparing afløser Kapitalpension + nyt om dyrtidspenge

Frem til 2012 har mange benyttet at indbetale til kapitalpension. Loftet har været 46.000 kr i 2012 og indbetalingen har kun givet modregning i bundskatten. Det betyder for mange, at de faktisk kun har haft et fradrag i størrelsesordenen 37%, medens der ved  udbetalingen vil blive trukket 40%

Fra 1/1-2013 er det ikke længere muligt at fratrække indbetalinger til kapitalpension. I 2013 2014 og med enighed mellem SR regeringen, SF og enhedslisten 3/10-2014 også i 2015 - og vil det være muligt at overføre kapitalpensionen til en ny pensionsform, Alderspension.

Dyrtidspenge nu også i spil til hævning med rabat

3/10 2014 enigheden i S, R, SF og Ø betyder, at der også i 2015 åbnes for, at alle over 60 år kan hæve dyrtidsmidlerne der står opsparet, med skatterabat 2,5% så der skal betales 37,5% skat af pengene, mod 40% senere. Denne gang altså ikke som for kapitalpension 2,7% rabat men dog 2,5% rabat.

Det vil snarest blive offentliggjort hvordan det skal gøres rent praktisk, men det står klart, at pengene kan hæves, eller kan overføres og blive stående som beskattet alderspension, når de 37,5% skat er betalt.

ALDERSPENSION - faktisk bedre end gamle kapitalpension:

Alderspension giver ikke som gamle kapitalpension fradrag i skat ved indbetaling, men der er bestemt gode årsag til at indbetale til alderspension. Faktisk er ordningen i mine øjne bedre end den gamle kapitalpension var i alle de senere år.

Lidt konkrete fordele

• Lavere løbende beskatning i alderspension end frie midler - Ingen skat ved hævning.

• Alderspension udbetaling betyder ikke modregning i folkepension.

• Beløb der indestår på alderspension er beskyttet mod kreditorer, hvilket helt specielt for selvstændige erhvervsdrivende kan være en stor fordel.

Årsagen til skats venlighed med den lavere afgift ved overflytning frem for hvis man lader den blive stående, skal naturligvis findes i, at skat derved forventer at få et endog meget stort beløb til rådighed allerede i 2013, hvorefter dette skal anvendes i hovedsag til nedbringelse af udlandsgæld og statens udgifter til renter på denne.

Lad os se lidt nærmere på tingene:

Langt lavere beskatning af af formue i alderspension end i egne frie midler:

Fortjeneste i frie midler som f.eks. obligationer og aktier, beskattes med mellem 27% og 42% - f.eks. obligationer med 36,5%.

Fortjeneste i alderspension beskattes kun med PAL skat som udgør 15,3%.

Over en årrække vil den forskel, kunne være stor. Selv ved en meget lille pensionsopsparing på ialt 200.000 kr vil et sådan beløb give 25.000 kr mere udbetalt fra pension end fra frie midler, og taler vi 1 mio. så vil pensionen betyder over 125.000 kr mere i udbetaling som et rundt snit., på bare 20 år. 
Starter man pensionen tidligt, typisk omkring 30 års alderen, og dermed har langt flere år til pensionsalderen - kan forskellen rent faktisk løbe i flere hundrede tusinde kroner OG vi taler om penge man så får ud uden skat.

Maksimum indbetaling per år per person:

Netop fordi ordningen faktisk er så fordelagtig, er der sat et loft for indbetalingen per år. Loftet ligger for 2014 på 28.100 kr per person. Ægtepar kan således indbetale dobbelt op.

Beskatning og fremførelse af tab:

Beskatning sker årligt af forskellen mellem sidste års indestående og nye års indestående - minus de indbetalinger der er foretaget.

Har der været tab på ordningen frem føres negativ PAL skat evigt til modregning i kommende gevinster.

Eneste negative punkt ved alderspension i den forbindelse er, at ved ophør af ordningen, betaler staten kun ind til ordningen i form af for megen betalt PAL skat, 5 år tilbage.

Indbetaling og administration:

Kan som nævnt ske med 28.100 kr per person i 2014 værdier - og der kan indbetales privat eller via arbejdsgiver når det passer under året.

Jeg vil anbefale man som udgangspunkt selv adminstrerer sin alderspension ved at anbringe den i et simpelt alderspensionsdepot i et pengeinstitut. Her kan pengene stå kontant eller man kan investere dem i obligationer, aktier eller investeringsforeninger, herunder også en række foreninger indrettet netop til pension.

Alternativt har mange forsikringsselskaber og pensionsselskaber afdelinger for alderspension, men ofte vil det være mere fordelagtigt selv at administrere ordningen ved forsigtige investeringer. Ønsker man at være fri for at tænke på investering, kan pensionsselskaber dog være en fin løsning.

Det er tilladt at forsætte indbetaling på pensionen, selv efter man er påbegyndt en evt. udbetaling.

Betal ikke for meget (mere end de 28.100 kr per år/person) - da det vil udløse en afgift. Har man betalt for meget, kan det overskydende dog om ønsket, overføres til ratepension eller livrente.

Udbetaling:

Alderspension kan tidligst udbetales når man har nået sin almindelige pensionsalder (folkepensions alder)

Der er dog den undtagelse, at ordninger der stammer fra gamle kapitalpensionsordninger fra før 1/5-2007 stadigt kan udbetales som oprindeligt aftalt, typisk fra man er fyldt 60 år.

Der er dog en række andre forhold der kan udløse udbetaling, nemlig

• Hvis man har fået godkendt nedsættelse af funktionsevne/arbejdsevne/erhvervsevne

• Første gang får udbetaling efter at være blevet ramt af en livstruende sygdom (dokumentér sygdommen først)

• Er afgået ved døden hvor beløbet altid indgår i boet og udbetales arvinger

• Får en udbetaling i overensstemmelse med udlodning til en fraskilt eller frasepareret ægtefælle i forbindelse med bodeling, separation eller skilsmisse. 

Tal altid med pengeinstitut eller pensionsselskab inden hævning før pensionsalderen.

Pensionen skal senest udbetales 15 år efter man har opnået pensionsalder

Eksisterende kapitalpensioner bør ofte overflyttes til alderspension, da man får skatterabat:

Administrerer man selv sin kapitalpension, så bør man generelt altid inden udgangen af 2014 ha overflyttet sin kapitalpension til alderspension.

For ordninger der administreres i pensionselskaber, bør man altid få konkret rådgivning, da disse ordninger kan ha rente garantier tilknyttet, og disse garantier kan bortfalde ved overflytning.

Ved overflytningen slipper man med en lavere afgift end hvis man ikke vælger at overflytte den. Overordnet spares 2,7% af værdien der står op kapitalpensionen - se skemaet til forståelse af denne rabat

	Afgift, hvis man overfører i 2013	Afgift, hvis du ikke overfører og hæver pensionen efter 2014 (i høring overvejes pt forlængelse af 2013 muligheden til 2014 også, men overfør i 2013 er mit råd
Kapital­pensions indbetalinger fra 1/1-1980 og frem til omlægningen samt pensionens afkast fra samme dato	37,3%	40%
Værdien af ordningen per 31/12-1979	23,31%	25%
Værdien af ordningen før 1/1-1972.	0%	0%

Der vil kunne være et gebyr på omlægningen af kapitalpension til alderspension, og dette gebyr kan svinge fra pensionskasse eller bank og det bør man tage med i betragtning, da det i visse tilfælde kunne være så højt, af fordelen spises op af gebyret (tommelfingerregel: Gebyret må ikke være over 2,7% af depotet.)

Afgiftsfri ved hævning:

Der kommer ikke afgift eller skat på alderspensionen når den hæves, efter man har nået sin efterlønsalder.

Hævning før tid:

Hæver man alderspension inden pensionsalderen, skal man betale en afgift på 20% til staten med mindre det kan godtgøres at man varigt har mistet erhvervsevnen, fået bevilget førtidspension eller at man er ramt af en livstruende sygdom. Har man indbetalt for meget kan man vælge at overføre det overskydende til en ratepension hvorved afgiften vil blive nedsat til 4%

Til sammenligning er afgiften til staten for 2013 sat til 49,84% ( fra 2014 52%) hvis man hæver en kapitalpension før efterlønsalderen.

Tænk på evt. modregning i efterløn hvis ikke man venter med efterløn til 2 års reglen er opfyldt (2 år efter man kunne være gået på efterløn:

Modregning i efterløn er kun aktuel for de som har konverteret gamle kapitalpensioner om til alderspension, da alle andre jo først kan få alderspension fra folkepensions-alderen.

Der vil ske modregning i efterløn hvis man påbegynder efterløn inden man har haft beviset i 2 år (har arbejdet de første to år man har haft ret til efterløn). Modregningen sker i forhold til depotværdien, og modregningen i kroner og øre er næsten den samme, uanset man lader pengene stå i kapitalpension eller lader dem afgiftsberigtige, idet modregningsprocenten bare stiger i forhold til det lavere beløb der står efter omlægning til alderspension. 

Overordnet set, er det meget tvivlsomt om alderspension betaler sig hvis man går på efterløn fra starten men godt nok hvis man venter til 2 års reglen er opfyldt

Ratepension og livrente ofte bedre for personer der betaler topskat.

For indtægter der ligger oppe i topskatte niveau, bør man afgjort istedet overveje ratepension hvor loftet idag er 50.000 samlet fra arbejdsgiver og egen indbetaling - eller livrente, som en del selskaber efterhånden har forfinet, så de ligger meget tæt op af ratepension hvad fordele angår, og hvor der ikke er loft over indbetalingerne. Livrenten er mere kompleks og det er et område man skal bruge tid på at sætte sig ind i, men afgjort en mulighed for mange i topskatteområdet

Lidt ekstra for selvstændige - ophørende ordninger med mulighed for større indbetalinger:

For selvstændige skal blot nævnes at der findes et par lovbestemte muligheder som vil kunne være under udfasning - ophørspension beskrevet fint HER AF BDO og en mulighed for fradrag af op til 30% af overskuddet - beskrevet HER AF BDO

Jeg er ikke pensionsekspert men videregiver bare min bedste viden om emnet indsamlet for mine egne formål, så jeg alt bør checkes og jeg påtager mig ikke noget rådgiver ansvar

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK FOR MANGE RÅD TIL IVÆRKSÆTTERE

Læs bogen " Jeg vil være SELVSTÆNDIG" men masser af overvejelser for enhver der vil stifte firma - eller er selvstændig allerede.

Læs bogen om fradrag med generelt om fradrag og alfabetisk ordnede fradrag

Vil du stifte IVS - så læs bogen om netop IVS

Vil du stifte personlig virksomhed, enkeltmands, PMV eller I/S? Læs bogen

Venligst John H    Indholdsfortegnelse med mange flere råd www.johnhannover.com 

samt Facebook råd og  Google+